søndag den 15. februar 2009

Penge, penge, penge

Er li kommet hjem fra min teoritime med en regning på 5500 kr. 5500 KR.! SHIT! Shit fordi jeg mistede mit arbejde for en måned siden, og nu er totalt afhængig af 1100 kr i SU. Shit fordi der i øjeblikket kun står 4000 på kontoen og denne uges faste udgifter bliver 2 stks lægeerklæringer til kørekort = 800 kr, 1 tandlægebesøg = min. 300 kr, og 1 førstehjælpskursus af 500 kr. Det hele bliver selvfølgelig ikke bedre af at jeg kedede mig i ferien og ved samme lejlighed opdagede Trendsales. Fantastisk side, med så mange så fantastiske bilige ting. Er nu indehaver af en smuk blomstret lyserød kjole, wayfarer briller og en specialdesignet hat, samt en halvvejs udbetaling af en designertaske. Panikkede da jeg fandt ud af at jeg pludselig havde brugt alt for mange penge, og satte halvdelen af mit klædeskab til salg. Indtilvidere har jeg kun modtaget bud, på en af mine varer, og det er endda et tilbud om at bytte! JEG HAR BRUG FOR PENGE! Og hvor bliver budende på resten af mine ting af om jeg må spørge? Så dårlig smag har jeg altså heller ikke! Men åhr gud, hvordan skal jeg få skaffet 2830 kr. til på torsdag? hm.- kan garanteret få mine forældre til at låne mig 1000 kr. har 494 kr i min pung. pyh, så er kørekortet sikret. men hvad med resten? Mine veninder skylder mig ca. 500 kr., men hader det med at skulle ud og kræve ind. Må vel komme over det. Godt så har jeg kørehjælp og førstehjælpskursus, og hvis jeg så kan få en veninde til at købe mit dumme gavekort på 400 kr til The Bodyshop (snøft), så kan jeg også komme til tandlægen. så mangler jeg bare 800 kr. til på fredag. Hvad skal jeg dog gøre.
ok slagplan. Det må bare kunne lade sig gøre! Jeg søger job imorgen, og håber jeg kan starte med det samme. jeg kan sige mit medlemsskab af fitnesscenteret op, det er 200 kr. ekstra. jeg kunne prøve at sætte noget af mit virkeligt lækre tøj til salg på Trendsales og håbe på en hurtig handel... Min sidste udvej er at bede bedstemor om hjælp. Øv hader den har situation så hårdt! Fra nu af vil jeg ikke købe noget overhovedet de næste 3 måneder, ud over min kærestes fødselsdagsgave og buskort op til ham. Luna er officielt på pengekur. så svært kan det vel heller ikke være... vel?

Luna #

Ingen kommentarer:

Send en kommentar